Hvordan håndterer du modstand?

Målsætning, Personlig udvikling

Hvordan motiverer du dig selv når du oplever modgang?

Det er ikke ret mange mennesker der er så heldige, at de aldrig oplever modgang og skuffelser. Måske føler du at du har haft mere end rigeligt af modgang. I denne tid er der mange mennesker der føler en masse modgang. Alt for ofte så føler vi at vi gør vores allerbedste – men uden at det giver det resultat vi håbede på.

Nogle gange kan det være, at du ikke selv lever op til det du havde håbet på. At du ikke føler du gør det godt nok. Når du virkelig ønsker at nå et bestemt mål, så kan skuffelser og det der kan se ud som fiaskoer virke virkeligt demotiverende.

Så hvordan får du så dig selv samlet op igen og kommer tilbage på sporet når dette sker? Hvordan finder du energien til at komme op på hesten igen?

Her får du nogle små mentale øvelser der kan hjælpe dig, dine coachees, medarbejdere, eller klienter.

1. Vælg at lære af dine fejltagelser og fiaskoer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er dine fejltagelser du lærer mest af. Uden dem ville du ikke vokse og få fremskridt. Spørg derfor dig selv, hvad der var der skabte de problemer du står overfor? Analyser situationen og se på det med åbent sind. Indrøm dine fejltagelser og LÆR AF DEM. Brug dem til at lave en strategi der gør at du – så vidt muligt – undgår disse ting i fremtiden.

Nogle gange får du feedback der viser dig at den rute du har valgt ikke er den rigtige. Og nogle gange har du måske haft tillid til en forkert kilde, eller også har du overset detaljer der kunne have sikret din succes. Prøv at gennemgå hele forløbet og lær af det.

2. Giv slip

Fiaskoer, fejltagelser og nederlag kan let får os ind  i en spiral af negativ tænkning. Og det kan af og til være svært at komme ud af denne spiral igen.

Prøv for alt i verden at undgå dette. Det er i orden at ærgre dig over at det er gået galt, at sparke til lidt møbler og rykke lidt i håret, men stop så.

Hvis du fortsætter så vil det ikke gøre andet end at dræne dig for energi – og forhindre dig i at kunne finde en løsning på problemet, så du kan komme videre. Hvis du har bevæget dig i en forkert retning der viser sig ikke at fungere – så se det i øjnene og led efter en anden vej/metode.

Nogen af de mest succesfulde mennesker har udviklet en evne til hurtigt at kunne vende opmærksomheden imod andre ting, når de møder nederlag. Det er meget bedre end at gå ind i selvmedlidenhed og selvbebrejdelser.

Det er jo netop derfor de er succesfulde. Jo mere man foretager sig jo flere forhindringer og udfordringer  møder man også. Jo stærkere du kører – jo mere modvind er der. Nøglen til succes ligger i hvordan man tackler disse forhindringer og modstanden.

Så frem for alt – bebrejd ikke dig selv. Gør noget ved det og kom så videre.

3. Gør noget godt for dig selv

Behandl dig selv som den helt du er. Du går efter dine mål og det fortjener ros. Giv dig selv en god belønning for dit mod og dit drive.

Denne selvanerkendelse kan hurtigt ændre din sindstilstand. Husk altid at behandle dig selv som en vinder før alle andre gør det. Positive belønninger er en effektiv måde at ændre adfærd på, og det kan du selvfølgelig også bruge på dig selv. Så bare kom i gang med at klappe dig selv på ryggen for det du er i gang med.

4. Søg rådgivning du har tillid til

Hvis du føler dig forvirret over dit nederlag, eller du har svært ved at finde grunden til det, så spørg andre til råds for at håndtere din modstand. Få feedback fra en du har tillid til. Der er ingen af os der kan komme igennem livet alene, og på trods af vores individualiserede samfund, så har vi alligevel behov for hinanden for at komme fremad i livet.

Hvis du har nogen du har tillid til som du kan søge råd hos – så gør det. De fleste af os bliver smigrede over at der kommer nogen og spørger os til råds. Vi kan alle godt li at der er nogen der har brug for os. Det er et tegn på respekt du giver dette andet menneske, og absolut ikke et nederlag for dig – selv om du måske kunne føle det sådan ved at skulle spørge. Det er netop tegn på styrke at have modet til at indrømme at her er der noget du ikke lige ved hvad du skal gøre ved.

Du kan hente mange uventede perler af visdom på denne måde. Når du står i det, så kan det være svært at se hele billedet, og der kan en udefrakommende, der kan se på det hele med klare briller, en super hjælp.

Dette er en af de mange grunde til, at vi alle behøver hinanden, og en af de gaver vi kan give hinanden som venner.

5. Vær taknemmelig

Det er en ældgammel metode at håndtere modstand på – men alligevel sandt.

Vi har alle sammen masser af ting vi kan være taknemmelige for. Det kan være vores familie, et godt helbred, vejret, en bil der kører godt, en bil der starter, eller en smuk dag. Du kan også være taknemmelig for din mad i køleskabet, et trofast kæledyr, eller en frisk brise i ansigtet.

Det er i alle tilfælde et faktum at jo mere fokuserer på de ting du er taknemmelig for i dit liv, jo mere positivt vil dit livssyn være, og derved reagerer verden mere positivt på din tilstedeværelse og dine mål.

Og når det gælder fejltagelser og forhindringer, så vær også taknemmelig for dem. Se dem som værdifulde elementer i din vækst og succes.

Hvis du lige nu synes det lyder besværligt, så prøv at tænke tilbage. Tænk over de store ting og problemer du har været udsat for i dit liv. Det kan være brud, opsigelser, nederlag og lignende. Rigtig ofte – eller jeg kan måske endda sige – som regel – så viser det sig senere at de har åbnet op for noget endnu bedre.  Så begynd at se dine nederlag som små velsignelser. Begynd at håndtere modstand på en helt ny måde.

Hvis du elsker at rådgive andre om at blive bedre til at foretage forandringer i deres liv så kig på vores Master Coach uddannelse, eller den nye Life Coach uddannelse.

Lidt visdomsord:

Det er lettere at ændre kurs på et skib der sejler – end det er at ændre kurs på et skib der ligger stille.

Trofaste venner – hvad er det? Det er dem der kommer til dig når alle andre går væk. Stop op og hold øje med de mennesker der går mod strømmen og kommer ind af din dør, når alle andre går ud. Det er de rigtige venner – den der elsker dig – uanset hvad.