Typiske Coaching fejltagelser

Coaching

Selv om vi coaches er fantastiske, så er der også en masse faldgruber og muligheder for at lave fejl. I de kommende nyhedsbreve vil jeg kigge nærmere på nogen af de mest typiske coaching fejltagelser.

Coachen er for ”støjende”

Nogen coaches er for ”støjende” – Ikke med hensyn til deres stemmeleje, men på grund af at de er afhængige af at være på. Det kan skyldes deres selvtillid (manglende) og at de derfor er afhængige af at deres coachee gør fremskridt. Derved kommer der alt for stort pres på coacheen. Dette ser vi meget ofte hos coaches der lige er færdige med deres coachuddannelse.

Coachen konkurrerer med coacheen om taletiden 

Løsningen er at lade din coachee være som de er og nyde det, og ikke bruge den til at tilfredsstille dit eget behov for bekræftelse.

Kommer med råd råd alt for tidligt

Når føler du ”ved” du har det perfekte råd for coacheen og derfor afbryder for at aflevere det, så bliver det sandsynligvis ikke hørt ordentligt.

Husk at din coachee har behov for at fortælle og på den måde bearbejde sine udfordringer/problemer (og blive hørt) før de er åbne overfor dine råd og forslag til løsninger.

Spørg dig selv : ”Hvorfor har jeg så travlt med at komme med mine tips, løsninger, og gode råd?”

Dette er et generelt problem med coaches – De har for travlt med at få løsninger igennem. Grunden til det er jo at jo man så gerne vise sit værd som coach.

Hav tålmodighed

Dine coachees giver dig normalt mange mulige måder at løse problemerne på igennem det de fortæller. Det er vigtigt at du som coach har tålmodighed og ikke går efter den første mulige vej til løsningen du ser.

En typisk coaching fejltagelse er at du begynder at tale for tidligt, så vent. Lad din coachee fortælle, og find det helt rigtige tidspunkt hvor du kan komme med dine betragtninger.

Du vil kunne høre når det er det rette tidspunkt fordi din coachee vil blive mere stille og se afventende på dig.

Coachen begynder at diagnostisere psykiske tilstande

En coach er ikke terapeut eller psykolog. Som sådan arbejder coaches ikke med nogen der lider af:

  • Misbrug af nogen art
  • Depressioner
  • Paranoia
  • Skitsofreni
  • Psykoser  
  • Osv.

Arbejder med den forkerte type coachee

Som coach vil du ikke være god til alle typer coachees. Mange siger godt nok at man kan coache alle – men det er ikke korrekt. Du kan ikke arbejde ordentligt med coachees du ikke kan lide, eller som har en livsopfattelse der ligger meget langt fra din egen.

Du kan heller ikke arbejde ordentligt nogen der ikke ser den værdi du som coach kan tilføre dem. Brug din energi på noget mere positivt og på nogen der værdsætter det du laver. Arbejd heller ikke med coachees der har behov der ligger ud over det du er kompetent til at hjælpe med. Sørg for altid at have kolleger der kan tage sig af disse typer coachees.

Prøve at coache personer der ikke kan coaches

Nogle mennesker ønsker dybest set simpelthen ikke at ændre på måden de lever på, og måden hvorpå de gør tingene.

Det er helt fair at have denne livsholdning, og man er selvfølgelig lige så godt et menneske at den grund. Måske skyldes det at de er på et bestemt sted i deres liv hvor de ikke har overskud eller lyst til at ændre på noget som helst. Det må du acceptere – også selv om du klart kan se at coaching ville kunne hjælpe personen til at få et endnu bedre liv.

Coacher alle på samme måde

Som coach behøver man ikke være en kamæleon, men det er vigtigt at du tilretter din coaching til hver enkelt coachee. Du beholder selvfølgelig din egen stil, men du skal bruge de værktøjer, og de strategier der opfylder lige netop den aktuelle coachees behov lige nu.

Nogen coaches har den lidt arrogante holdning at ”sådan er jeg – tag mig eller lad være”.

Tager ansvaret for coacheen 

Vi skal tage fuldt ansvar for den coaching vi leverer, men aldrig tage ansvaret for coacheens succes. Det er 100 % deres eget ansvar.

Nogen coachees ønsker at du skal styre deres liv, og løse deres problemer. Det må, og skal du IKKE gøre.

På den anden side så skal du heller ikke skabe for stor en afstand. Giv en hjælpende hånd med støtte og opbakning når din coachee står overfor en stor udfordring, eller et stort problem. Du må bare ikke gå over stregen.

En meget god måling på om du begår en coaching fejltagelse og tager for meget ansvar når du coacher, er om du er træt efter sessionen. Hvis du er det, så tager du for meget ansvar.

Tænker lineært

Lineært tænkende mennesker ser livet, vækst, og succes som en logisk rækkefølge af A til B til C osv.

Du ved du tænker lineært, hvis du prøver at påvirke dine coachees til at følge din egen normale rækkefølge, eller hvis du mener at dine coachees skal gennemgå bestemte trin for at få succes. Denne strategi er ikke særligt effektiv i en verden der bliver mere og mere kaotisk.

Tip: Løs op og lær om flow, synkronicitet, synergi, og lignende.

Taler TIL og ikke MED coacheen er også et typisk coaching fejltagelse

Nogle mennesker (coaches) taler generelt TIL deres medmennesker, i stedet for at opretholde en naturlig tovejs kommunikation og tale MED dem. Disse coaches er normalt ikke opmærksomme på det, før nogen siger det til dem. Fra tid til anden er det en god ide at spørge dine coachees, hvordan de føler du kommunikerer med dem.

Dette er en af grundene til at det er en god ide som coach at have en mentor coach. Altså at man som coach selv har en erfaren coach til at hjælpe med sin egen udvikling.

Du forventer for lidt af sine coachees

Du ved ikke hvor meget din coachee kan klare i en bestemt sag, før du har spurgt godt ind til det, og udfordret hende/ham. Det er rent faktisk en typisk coaching fejltagelse at forvente for LIDT af din coachee. Du skal hele tiden afprøve og overskride grænserne, for at kunne udvide dem. Det er jo det coaching handler om – at få folk til at præstere mere end de selv tror de kan – uden at overanstrenge dem.  

Du kan eksempelvis fordoble eller tredoble målet, og se hvilken respons du får fra din coachee.

I nogle tilfælde så skal du, i første omgang, ikke tage nej for et svar, hvis du har en fornemmelse om at din coachee har meget mere i sig, end det hun/han selv ser. Spørg stedet HVORFOR hun/han siger nej.

Du skal presse, men på den rigtige måde, og under alle omstændigheder skal du coache på, hvorfor du får en afvisning eller et modforslag. Du skal kunne tåle en afvisning, og coacheen må ikke føle at du bliver irriteret over en afvisning, for så bliver Jeres samarbejde sat væsentligt tilbage.

Husk at det er en coachee du arbejder med. Ikke dit barn eller en god ven. Det er dit job at forvente og bede dem om at opnå mere end de er vant til, for ellers er der jo ikke nogen idé i at have en coach. Men husk også at det trods alt er coacheens dagsorden i kører efter. Hun/han har altid lov til at sige nej, eller komme med et modtilbud.

Lad os tage det eksempel, at din coachee er en sælger der har meget svært ved at foretage uopfordrede opkald til nye kundeemner. Hun har virkelig svært ved at overvinde den barriere og er gået helt i stå. I har talt frem og tilbage om denne barriere, og nu skal hun til at prøve og overvinde den – med din støtte.

Du kunne så sige følgende: ”Jeg foreslår at du i næste uge, indtil vi mødes igen foretager 30 uopfordrede opkald til kundeemner”. Hendes reaktion kan meget vel være ” Er du tosset!!! Det kan jeg slet ikke, men jeg vil godt påtage mig at lave 10 opkald, indtil vi mødes igen”.

Så har du alligevel fået din coachee til af flytte sig fra 0 til 10. Selvfølgelig skal du spørge ind til hvorfor hun kan lave 10 og ikke 30, og så måske prøve flytte hegnspælene endnu mere senere.

Din coachee kan måske godt blive lidt overrasket og irriteret over det du kræver, men alligevel vil hun inderst inde også føle sig stolt over den tiltro du har til hende.

Opnår hun så ikke de 10 opkald i har aftalt – men kun fem – så er det jo stadig en fremgang, og du kan så coache på hvordan I kan gøre det endnu bedre i næste uge.

Presser sin coachee for hårdt 

Hvor hårdt kan du så presse din coachee? Det kan være svært at vide, men her er der nogle indikatorer.

Der er nemlig en chance for at du presser for hårdt når:

  • Du føler dig træt efter hver coaching samtale.
  • Coacheen gør kraftigt modstand når du udfordrer.
  • Du er overbevist om at din måde er den smarteste.
  • Du er frustreret over din coachees langsomme tempo.
  • Coacheen går i stå i sin udvikling.
  • Du bliver gal, ophedet, eller rethaverisk under samtalen.

Løsning? Tal med coacheen om det eller/og træk dig lidt tilbage. Lad coacheen styre coachingen lidt mere, og lad hende/ham fortælle hvordan hun/han gerne vil coaches.

Dette var første del af serien med coaching fejltagelser.